Sub navigation
Content
27-11-2009
Delårsrapport 1. januar - 30. september 2009
Dantherm har i dag offentliggjort delårsmeddelelse for 1. januar - 30. september 2009.
Bestyrelsen for Dantherm A/S har i dag godkendt selskabets ureviderede delårsrapport for perioden 1. januar til 30. september 2009.
Forretningsudvikling
• De fleste markeder er fortsat påvirket af den globale lavkonjunktur. I 2009 er der gennemført besparelses- og effektiviseringstiltag med henblik på at tilpasse koncernens faste omkostnin-ger til markedssituationen. Ved udgangen af 2009 ventes de faste omkostninger reduceret med ca. 30% sammenlignet med 2008 svarende til 190 MDKK på årsbasis.
• Som tidligere meddelt søger Dantherm en eller flere partnere til at styrke Dantherm Powers udvikling. Forhandlinger med industrielle partnere pågår med det mål at sikre den nødvendige fremadrettede finansiering af Powers investering i brændselscelleløsninger til power backup og mikrokraftvarme.
• Dantherm vil i de kommende måneder videreudvikle forretningsstrategien for koncernen. Heri indgår også overvejelser om strukturelle tiltag.
• Dantherm har gennem 2009 haft en tæt dialog med koncernens kreditinstitutter om den frem-adrettede finansiering. Det er målet at indgå en aftale med kreditinstitutterne om en finansieringspakke for 2010 sideløbende med færdiggørelsen af koncernstrategien.
Koncernregnskab 1. januar – 30. september 2009
• Som følge af den globale konjunkturafmatning er koncernomsætningen i 2009 faldet med 33% til 1.028,9 MDKK.
• Koncernens driftsresultat (EBIT) er et underskud på 98,7 MDKK mod et overskud på 30,8 MDKK i samme periode i 2008. Der er i året afholdt 30 MDKK i restruktureringsomkostninger.
• Resultat før skat (EBT) udgør et underskud på 120,0 MDKK mod et overskud i samme perio-de sidste år på 4,2 MDKK.
• Pengestrømme fra driften for perioden er positiv med 22,1 MDKK som følge af nedbragt driftskapital.
• Koncernens rentebærende nettogæld er kun forøget med 24,9 MDKK i løbet af året til 469,9 MDKK pr. 30. september 2009, primært som følge af periodens investeringer.
• Ved udgangen af september 2009 havde koncernen uudnyttede likviditetsreserver på 112 MDKK.
Forventninger 2009
• Dantherm forventer i 2009 som tidligere meddelt en samlet omsætning i niveauet 1.350 MDKK og et negativt resultat før skat i niveauet 265 MDKK. Heraf udgør restruktureringsom-kostninger og andre poster af engangskarakter en resultatbelastning på ca. 150 MDKK.
Download hele selskabsmeddelelsen her
