Tools

Danish version English version Sitemap

Content

Strategi




Dantherms strategi har fire byggesten. Hvert element har sin egen struktur og strategiske prioriteter, men de er indbyrdes forbundne, og der er meget fokus på at udnytte synergierne på tværs af elementerne.

Telecom har to segmenter – Netværksleverandører og Netværksoperatører. Der er defineret strategiske prioriteter for segmenterne med det mål at positionere Dantherm som ledende leverandør af klimastyringsløsninger til begge segmenter.

HVAC har fire segmenter – Defence, Affugtning, DanX Ventilation og Boligventilation. De strategiske prioriteter for segmenterne er fastlagt for de udvalgte markeder, vi arbejder på, og målet er at blive ledende inden for hvert af disse segmenter.

Produktudvikling og en konkurrencedygtig produkt- og omkostningsstruktur er hovedelementerne i Teknology/Supply Chain. En teknologiplan sikrer en fælles retning for udviklingsaktiviteterne, mens global produktion og indkøb sikrer høj effektivitet i produktions- og forsyningskæden.

Organisationen er struktureret til markedet for Telecom og HVAC, og begge områder har stærke supportfunktioner. En dedikeret og meget kompetent organisation er hjørnestenen i implementeringen af Dantherms strategi.

Værdier

FOKUS
Vi fokuserer på kunden, på fastsatte mål, på kvalitet og leveringsforpligtelser internt såvel som eksternt. Fokus skifter i relation til den individuelle medarbejders opgaver og ansvarsområder men har samme betydning for alle. Det er vores fælles ansvar at sikre fokus på vores primære opgaver og på at koncentrere os om at skabe værdi for vores kunder, partnere og virksomheden.

TILLID
Vores kunder stoler på os og anser os som en pålidelig forretningspartner. Vi har tillid til hinanden og er gode til at opbygge relationer i organisationen. Vi er loyale overfor virksomheden og dens mål. Vi praktiserer social ansvarlighed og udviser miljøbevidsthed. Tillid er grundlaget for vores samarbejde i organisationen og med vores forretningsforbindelser.

INITIATIV
Vi udvikler til stadighed vores kompetencer inden for produkt-, løsnings- og serviceområdet til fordel for vores kunder. Vi tager individuelle initiativer for at forbedre arbejdsgange og for at få alt til at køre mere effektivt og produktivt. Vi er fleksible og villige til at lære. Initiativ er en forudsætning for at nå vores ambitiøse mål.